På 10 år er antallet af personer, som dyrker parasport faldet med 80 procent i Trekantområdet. 1. viceborgmesteren i Kolding, mener at det skyldes et manglende politisk fokus på området. Et tværkommunalt samarbejde skal nu skabe bedre vilkår for handicappedes muligheder for at dyrke idræt, men der bliver ingen direkte økonomisk indsprøjtning til parasportsudøvere. 

Skrevet af Ida Rasztar

I Danmark er den 15-årige koldingenser Freya Jørgensen, den eneste kvindelige kørestolsracer. Hun savner et fællesskab i sit lokalområde, så et parasportssamarbejde i Trekantområdet ville være fedt, lyder det fra Freya og hendes forældre. Kolding Kommune lover flere muligheder gennem samarbejdet for at dyrke idræt for mennesker med funktionsnedsættelse, men Freyas forældre, Kristian og Maibritt Jørgensen, er bekymrede for, om det reelt kommer til at have en betydning for Freya og de få paraatleter i Kolding. 

Det tværkommunale samarbejde

På torsdag d. 9. marts mødes seks kommuner på Vonsild Specialcenter i Kolding Kommune, hvor parasporten er i fokus. Efter 10 år med massiv tilbagegang i antal medlemmer hos Parasport Danmark i Trekantområdet vil de seks kommuner nu iværksætte et projekt, som skal skabe bedre vilkår for parasportsudøvere. ”Det er missionen at få flere med, men også at få flere af dem der kan ud i det brede idrætsliv.” lyder det fra Birgitte Grundet, 1. viceborgmester i Kolding Kommune og formand for Handicaprådet.

Kolding Kommune er gået sammen med kommunerne Vejle, Vejen, Billund, Haderslev og Middelfart kommune i arbejdsfællesskab for at udnytte det potentiale, som de har på tværs af kommunegrænser, når det kommer til foreningsliv og synliggørelse af tilbud til mennesker med handicap. Formålet er at skabe bedre vilkår for en marginaliseret gruppe.

Det glæder Freya, for lige nu træner hun som den eneste kørestolsracer i Danmark. Sporten som Freya dyrker svarer til løb for de raske atleter, og Freya har i dag kvalificeret sig til VM på 100 meter distancen. Men det, at træne alene, er hårdt – hun savner nogen af køre med; at dele opture og nedture med. ”Det kunne bare være fedt, hvis der kom nogen andre.” lyder det fra Freya.

Video: Ida Rasztar og Paraolympic Games

En politisk redningskrans

Birgitte Grundet mener, at rådet for parasportssamarbejdet i Trekantområdet får en anden ”trækkraft”, fordi der tilføres en politisk tyngde, når rådet består af politikere, ledere og direktører. ”Det kræver en kommunal understøttelse. Og det kræver, at man vil. Kommunerne vil stille de rammer og faciliteter til rådighed, som der er brug for.” siger Birgitte Grundet. 

Men ”rammer og faciliteter” er ikke ensbetydende med en direkte økonomisk indsprøjtning til parasporten. Af dagsordenen for mødet på torsdag fremgår det, at hver kommune skal bruge 10.000 kroner på projektet. De skal bruges på at dække udgifterne til afholdelse af rådets fremtidige møder, og går ikke direkte til parasporten som sådan. 

Freyas forældrene er positivt stemte overfor, at Kolding Kommune vil være med til at sætte fokus på parasporten. ”Jeg tror ikke, at det bliver en realitet, før der følger nogle penge med. Det er fint med fokus på det, men det er totalt uambitiøst. Vi kæmper for at få hjælpemidler bare.” lyder det fra Maibritt Jørgensen. De savner at se handling fra kommunens side. 

”Det handler egentlig om, at man afsætter nogle midler til at sige: Vi vil det her fremadrettet,” lyder det fra Birgitte Grundet, og så er det op til den enkelte kommunes udvalg at sætte de økonomiske målsætninger. Den politiske fokus på parasport er det, som skal ”sætte ringe vandet”, så man kan tiltrække flere til at dyrke parasport. 

Søren Jul Kristensen, bredde- og teamchef hos Parasport Danmark, ser potentiale i det tværkommunale samarbejde, men også udfordringerne, når kommunerne ikke sætter et fælles økonomisk mål: ”Det er svært for kommunerne at se udover egne grænser i forhold til at gå helhjertet ind i en anden kommunes projekt.” Han påpeger dog, at det er i parasportens interesse, at kommunerne kan inspirere og konkurrere med hinanden for at øge opmærksomheden på parasporten. 

Håbefulde, men skeptiske

Freya opdagede kørestolsrace til ’Parasportens dag’ i DGI Huset i Vejle for 4 år siden, og det er også i Vejle, hvor hun træner i dag, da Kolding ikke kan tilbyde hende og andre parasportsudøvere de rette faciliteter, som det er nu. ”Hvis de almene klubber i Kolding skal kunne rumme parasportsudøvere, så skal der i hvert fald ske et eller andet, så der er lige adgang for alle.” siger Maibritt Jørgensen. Familien oplever ikke i dag, at Kolding Kommune er opsøgende på parasportsområdet, så de er håbefulde, men skeptiske. De vil se det, før de tror det. Freya og hendes forældre mener, at en dag som ’Parasportens dag’ i Kolding kunne være et godt sted at starte. Her vil man kunne få præsenteret andre for de muligheder, som der er indenfor parasport.