Byrådet og byforummet skal handle nu, hvis Vamdrups bymidte skal bevares. For hvis ikke de historiske bygninger bliver bevaret, så bliver Vamdrup en hvilken som helst landsby. Det mener Ingelise Johnsen, brugerrådsformand i Aktivitetshuset Lindely.

Af Magnus Løbner Rosenberg

Ingelise Johnsen frygter at Vamdrups identitet vil gå tabt, hvis de to historiske bygninger, der ligger i byens hjerte ikke bliver sikret. Så nu opfordrer hun byforummet til at sætte gang i sagen.

Efter en konkurs står hotellet til salg, og kommunen har også planer om at sælge biblioteket, der snart står tomt, da indholdet flyttes til det nye ”Vores hus,”. ”Vores hus” skal indeholde både bibliotek og biograf.

Men det mener, Ingelise vil gøre Vamdrup til en ligegyldig by. Hvis bygningerne bliver revet ned, er det ikke længere Vamdrup, så kunne det være en hvilken som helst landsby.

”Bygningerne gør historien levende og håndgribelig. Jeg synes, at kommunen har pligt til at vedligeholde bygningerne,” siger Ingelise.

Ingelise fortæller videre, at hun gerne så, at bygningerne rummede mere historisk relevans.

Bygningerne har været en del af byen fra start af. Vamdrup Hotel og Vamdrup bibliotek, blev bygget i Vamdrups store opblomstring efter krigen i 1864. Oprettelsen skyldtes krige i 1864, hvor Vamdrup blev den nye grænsestationsby, det betød stor tilflytning af personale til jernbanen. Vamdrup blev en af de vigtigste jernbanestationer i Danmark.

Bakkes op af Kongeaamuseet

Kongeaamuseet ligger i stationsforstanderboligen fra Vamdrups guldalder. Det er en historie på en af de gamle bygninger, der omdannes til en kulturelperle i Vamdrup bymidte. Poul Berring er tidligere formand og medlem af bestyrelsen. Han var med, da museet overtog bygningen i 1985.

Han mener, at den er et foregangseksempel på, hvad der kan gøres med de to andre bygninger.

”Biblioteket kunne bruges til museets lokalhistoriske arkiv, da vi ikke har plads på museet. Eller en større udstilling.”

Hvis lokalet ikke skulle gives til museet, kunne Poul godt se, at det kunne huse forskellige udstillinger af kunst, keramik eller andet håndarbejde. Det er noget byen savner, mener han.

Ingelise og Poul ønsker begge to, at hotellet igen skal fungere som hotel. For lige nu mangler der et sted til håndværkere og turister, der kommer til byen.

Det vigtigste for dem er, at bygningernes ydre bliver bevaret.

”Hvis det bliver ændret, så ligger Vamdrups identitet kun som en model på museet,” siger Poul.  

Bevaringsværdigt kulturmiljø

Bymidten er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, der skal tage udgangspunkt i byens historie som grænseby. Det står der i Borgerplanen for Vamdrup, der blev lavet i 2017 på baggrund af borgermøder og interviews med beboerne. Det stemmer godt overens med Ingelise og Pouls ønsker, men nu seks år senere står Vamdrup i det afgørende øjeblik.

”Vi vil gerne bakke op om, at museet kan udvide i biblioteksbygningen, arkivet eller andet kommunalt eller privat formål. Det lyder som en god idé,” siger Katja Hartvig, formand for Vamdrups byforum.

De er i dialog med kommunen, og arbejder på at Vamdrups centrum skal blive et aktivt kulturmiljø. I forhold til Vamdrup- Hotel og bibliotek siger hun:

”Vi har gjort kommunen opmærksom på, at det ydre på bygningerne skal bevares.”

Men ikke hvis det står i vejen for Vamdrup. Hvis de vurderes bevaringsværdige eller fredes, vil det gøre det sværere for potentielle købere, der gerne vil drive hotel i Vamdrup.

Det vigtigste for hende er, at adresserne bliver brugt til noget, der gavner livet i bymidten. Hvis det kommer til et valg mellem om bygningerne bruges, eller om det historiske ydre bevares, er Katja dog afklaret:

”I sidste instans er det vigtigere at bygningerne bliver brugt, end at det ydre bliver bevaret.” siger Katja Hartvig.

Hun understreger, at målet er at få aktivitet i bygningerne og bevare det historiske ydre.